Fortsæt til indhold

Nørklere lagde pindene og tog til årsmøde

Røde Kors’ nørklegruppe i Esbjerg var værter, da 127 nørklere kom til årsmøde i Guldager

Arkiv
Louise Ritter

Der står ingen steder skrevet, at frivillige nørklere i Røde Kors skal have en vis livserfaring, men det er alligevel et faktum, at alle 127 nørklere, der tirsdag tager plads ved langbordene på Guldager Kro ikke er helt unge - til gengæld vidner de udstillede strikkede trøjer, bukser, huer og babystrømper om, at de alle som en er mere end gode med strikkepinde og hæklenåle.
Tirsdag ligger pindene stille. I stedet bliver der lyttet til foredrag af Røde Kors' præsident, Susanne Larsen, der kaster glans over årsmødet, hvor 127 nørklere fra hele det gamle Ribe Amt mødes.
Sidste år producerede den lokale nørklegruppes 31 medlemmer 2.221 stykker tøj, der alle sendes videre til lande, hvor de gør gavn. Gruppen mødes hver tirsdag, hvor hele verdenssituationen også gerne ordnes over en kop kaffe, mens der nørkles.
Tirsdag lå de fleste pinde stille. I stedet blev der lyttet til foredrag af Røde Kors' præsident, Susanne Larsen