En sand ¿guldgrube¿ der bliver gentaget

Der var begrænset plads i Rytterskolen, og mange på venteliste, så man har besluttet at gentage foredraget den 3. sept. 2014 kl. 14.00 samme sted. Lars Bo Henriksen, der nu er selskabets kasserer, fortalte om sit liv i Hvidovre Idrætsforening (HIF) med særlig vægt på tiden fra starten i 1949 til kulminationen i 1966, hvor HIF blev mestre i dansk fodbold. Hørte om de gamle navne I 1949 hørte Lars fra en kammerat Frank om spillerne i HIF: Kurt Svendsen med den halve arm, Jørgen Ziegler og ikke mindst om en, der hed ¿Brormand¿ (rigtige navn Erik Larsen), der havde et skud, som det tog kammeraten Frank halve timer at berette om. Så blev interessen vakt for at komme i HIF, og boldspillet blev forlagt fra haven på Kærmark til opvisningsbanen (den nuværende bane 2). Lars første kamp var efter et års tid mod KB. HIF tabte 2-0, og holdtes bedste mand var nuværende forretningsfører, Niels Nielsen. Niels spillede venstre wing, en plads han har beholdt på alle hold, til han for få år siden stoppede som aktiv spiller i 70 års alderen. Sejren i TV-kampen Ungdomsårene i HIF var præget af opgang på det spillemæssige område, og en fortjent sejr i Talentturneringen satte HIF på Danmarkskortet. Under Palle Johansens ledelse vandt HIF ved at slå Fynske Landklubber med 4-3. Kampen blev transmitteret i fjernsynet. En anden ting, der var med til at bringe HIF på Danmarkskortet var, at Niels Erik Madsen i disse år skrev i Ekstrabladet under navnet ¿nem¿ og fortalte om HIF¿s fortjenester. Typisk fik Niels Erik en leder fra den klub, vi skulle møde om søndagen til at komme med en udtalelse, der gjorde, at endnu flere mennesker skulle op og se, hvordan holdet reagerede på dette. Niels Erik løste siden flere store opgaver i klubben og er i dag æresmedlem. Det var mere end fodbolden, der gjorde HIF til noget særligt. Et særligt træk i 50¿erne var familierne med navne som Ziegler og Svendsen, der satte deres store præg på klubben. Et andet særpræg var relationen mellem håndbold og fodbold. Flere af spillerne fra de to afdelinger blev gift med hinanden. Der kan nævnes Palle Johansen og Anni, Jørgen Ziegler med Annelise og Jørgen Skov med Wesla. Senere kan nævnes John Steen og Lena og Ole og Birthe Alstrøm. Trænergerningen er af stor betydning, og Lars mener, at ansættelsen af Niels Hansen som træner i ungdomsafdelingen var en afgørende faktor for den senere succes. Holger Sørensen og Sigfred Henriksen var initiativtagere til satsningen. Ungdomstræneren fik mere i løn end 1. holds træneren. Niels Hansen var utrolig respekteret. Han stillede store krav til sig selv og sine omgivelser og rundt om ham var der nærmest en aura af orden og kvalitet. Senere kom den tidligere Fremmer, Bendt Jørgensen til klubben som træner. Han fik træningsmæssigt og kampmæssigt motiveret os i en grad, så vi om søndagen kæmpede både for klubben og Bendt. I 1966 rejste Bendt Jørgensen til Vejle og Ernst Netuka til Hvidovre. Ernst havde stor taktisk forståelse for spillet og Lars fik en placering på holdet, så han nok var Danmarks første sweeper. Der blev ikke scoret mod HIF i de første fem kampe; først i den 6. mod KB i Parken gik det galt. Bagud 2-0 ved pausen lykkedes det HIF at slå KB med 4-2. En kamp, der gav troen på, at titlen kunne nås. Men det lykkedes som bekendt Undervejs fortalte Lars om de mange gode medspillere og kammerater, der har været i hans omgangskreds. John Steen Olsen, Leif Sørensen, John Petersen, Allan Hebo Larsen, John Worbye, Ib Malthe, Finn Cyril, Preben Kragelund, Jørgen Jespersen osv. Listen er lang og alle omtalt med respekt og hengivenhed. - Vi fik en dejlig eftermiddag, og jeg har lyst til at citere Lars afsluttende bemærkninger: ¿Når jeg ser tilbage på tiden fra 1949 til 1966, føler jeg mig privilegeret. Jeg har fået lov til at spille med rigtig gode medspillere, har haft højt kvalificerede ledere og trænere og været med i et forløb, jeg stadig husker med glæde¿.