Afgørende dumme fejl
HIF tabte i Lyngby - nu venter Fredericia hjemme på torsdag og Vejle ude på mandag
Kampen i Lyngby endte med en smal hjemmesejr på 3-2. Det var et rigtigt ærgerligt resultat, idet HIF reelt spillede en god kamp. Der blev lagt et fint offensivt pres, og alle kæderne var med til at gøre, at Lyngby begik den ene fejl efter den anden. Helt fortjent kom HIF i front, Christopher Østberg afsluttede et godt opbygget angreb, hvor Jonathan ¿LÅ-LÅ¿ Nielsen løb godt i dybden og lagde bolden skråt tilbage til Jonas Hebo, der kiksede: Christopher Østberg var næste mand i rækken, og han afsluttede i det korte hjørne. Målet gav mere selvtillid og dermed også flere muligheder. Jonas Hebo fik en god mulighed kort efter, da han blev spillet fri på højre kant. Han skulle så beslutte om han selv skulle fyre kanonen eller vælger pasningen, og så blev det ingen af delene. Jonathan ¿LÅ-LÅ¿ Nielsen fik scoret til 2-0, men hans mål blev annulleret for off-side. I stedet udlignede Lyngby i en situation, hvor Stefan Hansen tabte et skridt og ikke nåede frem til bolden. Kort efter troede samme Stefan Hansen, at han havde masser af tid, da bolden blev spillet til ham. Han vadede i den og tabte den til en modstander. I bestræbelserne på at genvinde bolden begik han frispark som sidste mand, og fik direkte rødt kort. Unægtelig to afgørende handlinger. HIF klarede skærene til pausen og fik organisationen på plads, indtil Jonas Hebo traf et forkert valg. En tværpasning endte i fødderne på Lyngby, der havde let ved at skabe et overtal i venstre side, og så var HIF bagud. Det blev også 3-1, da Lyngby kanonerede bolden mod mål. Den tog underkanten af overliggeren og gik via opstanderen i spil igen, men linjedommeren dømte bolden inde. Logisk svært at forstå og ret frustrerende for HIF¿s bageste kæde. Christian ¿Grecko¿ Jakobsen blev skiftet ind, og han behøvede ikke mange minutter til at bringe sig i fokus. En god omstilling endte hos ham, og han sendte bolden tæt ind under mål, hvor Thomas Wiil Andersen var skudt med frem og kunne score fra tæt hold. Ærgerligt med et unødvendigt nederlag, og ærgerligt at Stefan Hansen skal sidde udenfor de næste kampe. Positivt, at HIF tilsyneladende har fundet spilkonceptet igen. Præstationen i Lyngby var bestemt godkendt, og det var ikke til at se, at Lyngby ligger i den bedre halvdel af 1. division, hvor HIF nu ligger under stregen.