Fortsæt til indhold

¿Ud på kanten af stolen - med faglitteratur¿

Arkiv
Arkiv

Udstillingen er lavet I samarbejde med tre studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi - Danmarks Biblioteksskole, og har til formål at udbrede kendskabet til faglitterære fortællinger samt at give inspiration til anderledes læseoplevelser for bibliotekets lånere. Men hvad er faglitterære fortællinger? Når spurgt forklarer gruppen: - Faglitterære fortællinger er en betegnelse for de bøger, hvori faglitteraturen er fortalt på en måde vi normalt ser i skønlitteraturen. Det er en litterær genre, der har givet os mange bestsellere indenfor de sidste år, bl.a. Lone Franks ¿Mit smukke genom¿, Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden og Tom Buk Swientys bøger om krigen i 1864. Ved at udstille de faglitterære fortællinger, håber de studerende endvidere at kunne gøre opmærksom på den del af litteraturen, der kan siges at tilhøre netop sådan en genre. Udstillingen ¿Ud på kanten af stolen - med faglitteratur¿ udgøres af mere en 30 udvalgte faglitterære fortællinger, og kan opleves på Hvidovre Hovedbibliotek.