Fortsæt til indhold

Containertyve ved Ringen

Kriminelle fik adgang personlige skabe ved byggeplads

Arkiv
Arkiv

Henover weekenden er det gået hårdt udover Retten i Roskilde.
Udover at ukendte gerningsmænd stjal møbler fra rettens lokaler på Helligkorsvej, så blev byggepladsen ved Ringen, hvor den nye retsbygning er under opførsel, også ribbet af tyve.
I løbet af weekenden lykkedes det misdæderne at komme ind på byggepladsen og bryde en container op.
Inde i den opbrudte container stod der 15 personlige skabe, hvor arbejderne på pladsen opbevarede deres værktøj og udstyr.
Alle disse blev opbrudt og indholdet blev stjålet.

Søger vidner

Politiet meddeler, at tyvene højst sandsynlig har brugt noget i retning af en vinkelsliber til at skaffe sig adgang til containeren og skabene.
Vinkelslibere er sammen med stiksave og skruemaskiner også noget af det, der meldes stjålet ved episoden.
Hos politiet er man nu i gang med at undersøge sagen nærmere.
- Vi vil meget gerne i kontakt med folk, der har set noget mistænkeligt omkring Ringen, vil vi meget gerne høre fra dem, siger kommunikationsmedarbejder for Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.
Hvis man ved noget, der kan hjælpe politiet i efterforskningen af sagen, kan man ringe på telefon 114.
hw