Fortsæt til indhold

Kolonihavelivet hitter blandt børnefamilier

Livet i en lejlighed er et perfekt match sammen med et kolonihavehus

Arkiv
Arkiv

Lyden af ”Mormors kolonihavehus” i radioen kan stadig høres, selv om det er mere end 30 år siden, at sangen storhittede.
Dengang var livet i kolonihavehusene om sommeren det samme som høj sol, Dannebrog i flagstangen, sild, øl og snaps på bordet, men mest af alt hyggeligt samvær.
Derefter fulgte en årrække hvor det ikke var helt så populært igen.
De senere år har kolonihavelivet dog fået en renæssance.
Skyhøje boligpriser har fået mange til at kombinere livet i en lejlighed med et kolonihavehus.
Tanken om den grønne levemåde, duften af nyopgravede kartofler og hvad der ellers kan avles på grunden, får folk til at investere i et kolonihavehus.
Tilberedelsen af dagens frokost bestående af frikadeller med nye kartofler og blomkål, tomater og agurker fra drivhuset, mens børnene pjasker i deres badebassin kan få selv den bedste Morten Korch film til at blegne, og er med til at gøre drømmen om et kolonihavehus spændende.

Billigt

Prisen er på mange måder ikke så dyr, og i enhver by af en vis størrelse er der ofte en kolonihave grundejerforening med egen bestyrelse.
Priserne varierer alt efter størrelse og stand fra ca. 20.000 til 1 million kroner for nogle af de dyreste. Men så har du også et minisommerhus hvor du kan bo hele sommeren.