Fire mål i landskamp
Hvidovre kvinders topscorer i ishockey buldrer videre for landsholdet
ebohvidovreavis.dk
Det danske damelandshold spiller B-VM i Tjekkiet, hvor holdet mødte Østrig i den første kamp i turneringen. Det blev til en 5-4 i forlængelsen i en kamp, hvor Danmark havde været bagud hele tre gange. Josefine Persson fra Hvidovre Ishockey Klub blev kampens helt store profil med fire mål i alt. Det afgørende mål, der gav Danmark den bedst tænkelige start, blev sat ind fire minutter inde i forlængelsen. Klubkammeraten Malene Frandsen scorede også en enkelt gang.