Fortsæt til indhold

På mandag er det sidste frist for at stemme...

11.500 kan stemme, og Din stemme vil få stor betydning for rådets virke, siger formanden Flemming Cramer-Larsen

Arkiv
Arkiv

- Vi håber at mange vil deltage i ældrerådsvalget, siger formanden Flemming Cramer-Larsen. - De syv kandidater, der har fået flest stemmer ved valget, bliver medlem af Hvidovre Ældreråd fra 1. maj 2014, for en valgperiode på fire år, og de øvrige fem bliver suppleanter i samme periode. 11.500 borgere repræsenteres - Ældrerådets opgaver er mange og spændende. Først og fremmest er Ældrerådet bindeled mellem borger og kommune. Men vore kontakter til offentlige myndigheder, foreninger og frivillige er i det hele taget omfattende. Hertil kommer, at vi faktisk repræsenterer ca. 11.500 Hvidovreborgere, der er fyldt 60 år, understreger Cramer-Larsen. - Vi har brug for en god opbakning til vores arbejde. Derfor skal Ældrerådet på det kraftigske anbefale, at hver eneste ældre udnytter sin stemmeret og sender sin brevstemme, der altså skal afleveres i postkassen senest den 14. april 2014. En høj stemmeprocent styrker det nye Ældreråds position! Derimod sender en lav stemmeprocent et rigtigt dårligt signal. Så brug din stemmeret!, slutter en indtrængende opfordring fra formanden. Din stemme anonym Som nævnt afvikles valget som brevafstemning, og deltagernes stemme er selvfølgelig anonym, hvilket betyder at det ikke kan identificeres, hvilken kandidat man har stemt på. Returkuverten er forsynet med et valgnummer, som alene bruges til at registre, at man har afgivet stemme og desuden giver sikkerhed for at alle stemmeberettigede borgere kun afgiver èn stemme. Stemmesedlen placeres i stemmekuverten, som først åbnes på optællingsdagen, hvor returkuverterne med valgnummer er frasorteret, så deltagernes stemme forbliver anonym. Der understreges at ægtepar ikke må sende stemmesedler retur i samme kuvert, da stemmerne så vil blive erklæret ugyldige. Eventuelle spørgsmål om Ældrerådsvalget, kan iøvrigt rettes til konsulent Betina Engelhardt Rasmussen på Hvidovre Rådhus på tlf. 36 39 38 21 eller via mail på btkhvidovre.dk -m-

Stemmeseddel