Den første træningslejr
Rosenhøjs U9 mandskab havde en fin træningsweekend med overraskelser
- Det hele gik i gang i lørdags kl. 12.00, hvor der var samling og information til børn og foældre i forbindelse med vores træningslejr lørdag og søndag, fortæller Ronny Bagge, træner for U9 i Rosenhøj Boldklub. - Alle var klar og glædede sig til det næste døgn. Efter fællesspisning og fri leg gik turen gik til Avedøre, hvor der ventede to træningskampe mod Herlev B73 og Rosenhøjs U10 3 hold. Kampen mod Herlev B73, var en lige kamp, hvor Rosenhøj kom stærkt tilbage til 2-2 efter at være kommet bagud med 0-2. Herlev vandt dog til sidst. Kampen mod Rosenhøjs U10 3 hold, var den blot anden 7 mands kamp for vores andenhold, så der var mange nye til at forholde sig til for vore drenge, der kun var kendt med 5 mands kampe... - Kl. 15.00 begyndte vi på en times fælles træning for hele årgangen 2005. Vejret var koldt og regnfuldt og lidt af en udfordring for især forældrene, der gerne så, at vi sluttede og tog hjem. Men vi gennemførte en god træning. Siden gik turen hjem til klubhuset og et velfortjent varmt bad til drengene. Derefter tog vi over i hallen på Sønderkær og spillede lidt fod rundbold, som ungerne syntes var rigtigt sjovt... Der var kylling i karry til en flok sultne spillere, der også blev budt på lørdags guf og film, vinden det var tid til at få børstet tænder og i seng. En ny dag ventede lige om hjørnet... Rosenhøj i Parken - Søndag morgen kl. 07 blev spillerne vækket efter en god nats søvn. Kl. 09 var vi tilbage til i Avedøre og klar til endnu en times fælles træning. Der var besøg af en tidligere landsholdsspiller for den danske kvindelandshold, og drengene syntes det var noget sejt, at de nu kunne fortælle, at de havde fået træning af en landsholdsspiller. Kl. 10 blev der spillet mod Fremad Valby, som kom med to hold og Lejerbo Fritidshjem kom med et. Efter de sidste kampe, gik turen igen til klubhuset, hvor der var spisning og afslutning på selve træningslejren... - Der var dog lige en lille overraskelse til ungerne, og det var en tur i bus ind til Parken for at se FCK mod Sønderjyske. En kamp som drengene og de voksne så meget frem til. - Vi var tilbage ved 20-tiden, hvor vi oplevede en flok meget trætte drenge med mange indtryk og gode oplevelser i hovedet. En helt igennem god træningslejr, som styrkede vores forståelse af at være en årgang 2005. Til trods for, at vi til dagligt træner opdelt i to hold og spiller kampe og stævner på forskellige niveauer, kan det sagens lade sig gøre at have gode fælles relationer... - Så tak til alle drengene i årgang 2005, til frivillige og trænere som har været med til at gøre denne weekend til en stor oplevelse. Tak til Rosenhøj Boldklub, Hvidovre Avis, FC København, Nettbuss og lokale sponsorer. Uden jeres hjælp kunne træningslejren ikke have ladet sig gøre...