Fortsæt til indhold

Forårsmesse for hele familien

XL-Byg CF Køge inviterer til Forårsmesse lørdag den 3. maj.

Arkiv
Arkiv

MESSE: Det bliver en ordentlig fest for hele familien, når XL-BYG CF Køge inviterer til Forårsmesse lørdag den 3. maj kl. 9-15.
- Vi håber, at rigtig mange gæster ligger vejen forbi os denne dag, hvor der vil være sjov for børnene og masser af gode tilbud for de voksne, siger byggecenterchef Peter Mikkelsen.
Udover XL-BYG CF Køges eget personale kan man på Forårsmessen møde en række kendte leverandører, der står klar til, at præsentere deres varer og hvordan man griber sit forårsprojekt an.
Der vil blive kræset for gæsterne med pølser, øl og vand, samt slushice og popcorn til de yngste. HB Køges mascot Svante har også lovet at ligge vejen forbi XL-BYG CF Køges Forårsmesse, hvor han traditionen tro, uddeler krammere, slikposer og balloner ud til børnene.
Køge Spejderne sørger for de sjove og spændende aktiviteter for børnene, der kan prøve en katapult, riste popcorn over bål og deltage i den spændende GPS skattejagt.
Forældrene har mulighed for, at deltage i forskellige konkurrencer med flotte præmier. Blandt andet kan man vinde testkørsel af en Lamborghini.
- Forårsmessen er blevet en årlig tradition og vi har virkelig prøvet at strikke et program sammen, hvor der er noget for alle, siger Peter Mikkelsen, der håber på, at kunne gentage successen fra sidste år, hvor 2.200 gæster lagde vejen forbi XL-BYG CF Køges Forårsmesse.

HB Køges mascot Svante er altid en succes for børnene hos XL-BYG CF Køge.