"Vi skal fremtidssikre børnene"

Hvad er en god anbringelse? Hvad er det, der virker? Det vil politikerne rigtig gerne vide, men det er enormt svært at sige præcist, lyder det fra dagens første taler på Dannevirke Kostskoles temadag om udsatte børn og unge. Karen Margrethe Dall er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og lægger ud med en stak tal. Ét barn ud af hundrede er anbragt.
Tolv procent af dem er tvangsfjernet. De yngste bliver typisk anbragt, fordi deres forældre ikke magter dem - de ældste, fordi de også selv har rodet sig ud i problemer. Karen Margrethe Dall fortæller også, at seks ud af ti tidligere anbragte ikke har taget en ungdomsuddannelse, når de er blevet 24 år. Til gengæld har de modtaget fem gange så mange voldsdomme som deres jævnaldrende. Det er områder, der er forsket ret grundigt i - og måske kan man drage nogle paralleller, når man diskuterer 'den gode anbringelse'.
"I forhold til kriminalitet taler man om risiko- og beskyttelsesfaktorer. Vi ved for eksempel, at en lav grad af opbakning og omsorg er en risikofaktor. Det er en risikofaktor ikke at deltage i et fællesskab. Mangelfuld skolegang er en risikofaktor. Omvendt ved vi, at det betyder noget positivt, hvis vi kan give børn en oplevelse af, at de kan mestre noget. Og vi ved, at uddannelse beskytter mod kriminalitet," fortæller Karen Margrethe Dall.

Tør ikke gå ind i klassen

Desværre viser SFI's seneste undersøgelse af 15-årige anbragte, at godt halvdelen af de anbragte unge ikke er i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøver. Det tal overrasker skoleleder på Dannevirke Kostskole, Charlotte Møller Pedersen.
"På Dannevirke Kostskole er det over 90 procent, der tager en afgangsprøve. Og det er gode prøver, de tager," siger Charlotte Møller Pedersen. For hende handler det meget om at have ambitioner på elevernes vegne og give dem lyst til at lære. Også selvom mange af dem har dårlige skoleoplevelser med i bagagen.
"For et par år siden fik vi en elev, der brugte de første fjorten dage på at gå frem og tilbage på cykelstien foran mit kontor. Så gik jeg ind imellem ud og spurgte, om han snart var klar til, at jeg skulle følge ham over i klassen. "Nej, det tør jeg ikke", svarede han. I dag er han glad for at gå i skole - det er 95 procent af vores elever - men nogle gange er det så forbistret svært bare at gå ind i klassen. Men de kan godt. De vil godt. Og vi skal forvente det af dem," siger Charlotte Møller Pedersen.

Udvikling kræver afvikling

Dagens sidste taler er læge, hjerneforsker og professor i læring, Kjeld Fredens. Han mener, at Dannevirke Kostskole har fat i noget af det rigtige.
"Viljen til at lære er en fantastisk drivkraft, og det har eleverne ikke, når de starter hernede. De har så mange gange fået at vide, at de ikke kan noget, og mange af dem har diagnoser på, at de er tossede," siger Kjeld Fredens. Men fokus på problemer skaber en negativ stemning, hvorimod en løsningsorienteret undervisning skaber en positiv. Og det er en forudsætning for læring - også fordi 75 procent af det, vi lærer, sker igennem uformel læring i samspillet mellem mennesker. Derfor skal især anbragte børn mødes med respekt, opmuntring og nærvær. Og så skal de have hjælp til at afvikle dårlige vaner og udvikle nye.
"I en kompleks verden handler det om at finde det væsentlige og smide resten væk. Udvikling forudsætter afvikling, og det tager tid. Man kan være hurtig med rutiner, men udvikling kræver, at man sætter farten ned. Det er ligesom et tog, der skifter spor," forklarer Kjeld Fredens. Og for anbragte unge er der ofte tale om et markant sporskifte, hvor forskellen på succes og fiasko består i viljen til læring.
"Det vigtigste spørgsmål er; Hvordan styrker vi elevens selvkontrol? Det ser ud til at være en af de vigtigste forudsætninger for at fremtidssikre ungerne. Og det er det, vi skal. Vi skal sikre, at de kan selv, når vi slipper dem," siger Kjeld Fredens.