“PISA undersøgelser er ikke et værktøj”

De årlige PISA-resultater må ikke alene bruges som redskab for den politikske styring af uddannelsespolitikken på folkeskoleområdet. Bliver de det, lever folkeskolen ikke længere op til sin formålsparagraf. Det er den klare udmelding fra University College Syddanmarks institutchef for læreruddannelse, Ove Outzen.
“Vi bør diskutere, hvordan vi opfylder folkeskolens formålsparagraf med den bredde af kompetencer, den lægger op til. Og det interessante i den debat er, hvordan vi udvikler målelige indikatorer for de mange ikke-målelige forhold, der optræder i formålsparagraffen,” siger Ove Outzen.
Folkeskolens formålsparagraf § 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkeltes elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Institutchefen mener, at der naturligvis skal måles på de ting, der kan måles på. Det gælder fx læsning, matematik og naturfag. Men selv om nogle tests kan være en mavepuster, må de ikke stå alene og dermed blive politisk redskab for uddannelsespolitikken på folkeskoleområdet.
“Når man ser på formålsparagraffen, så er der en lang række ting, der måske ikke umiddelbart er målelige set i forhold til konkurrencestatens fokus og det årlige BNP, men som på længere sigt resulterer i borgere, der har forudsætninger for, som selvstændigt handlende, at reflektere over egen og andres tilværelse og agere innovativt inden for det danske samfund,” siger Ove Outzen.
Og han understreger, at med formålet som udgangspunkt, er det nødvendigt, at der rettes fokus på både den faglighed, som PISA undersøger, men også på områder, der ikke umiddelbart lader sig måle. Og først når der er udviklet metoder til at måle på de forhold, der ikke måles på i dag, kan man få et retvisende billede og dermed et redskab til at forbedre uddannelsespolitikken.

“PISA undersøgelser er ikke et politisk værktøj”
Ove Outzen, Institutchef