Fortsæt til indhold

De faldne sønderjyske soldater mindes 9. april

Hærhjemmeværnet mindes de faldne sønderjyske soldater ved en mindehøjtidlighed

Arkiv
Arkiv

Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland med hovedkvarter i Søgårdlejren gennemfører traditionen tro en mindehøjtidelighed den 9. april for at mindes de tapre soldater fra garnisonen, der faldt ved den tyske hærs overskridelse af grænsen den 9. april 1940. I alt 600 soldater fra Garnisonen i Søgårdlejren blev indsat. Søgårdstyrkens kamp kostede i alt syv soldater livet og 15 blev såret.
Mindehøjtideligheden starter i Søgårdlejren kl. 8 med flaghejsning og kransenedlæggelse ved mindetavlerne for de faldne soldater. Herefter gennemføres kransenedlæggelse ved stederne, hvor kampene faldt sted. Hokkerup, Lundtoft, Sdr. Hostrup og Bjergskov. Hvert sted gives en kort beskrivelse af kampene og soldaternes vilkår.
Rundturen afsluttes med kransenedlæggelse ved obelisken foran Søgårdlejren.
Alle er velkomne til at deltage i mindehøjtideligheden.