Ubehagelige taxapassagerer i Fredericias natteliv
Arkiv
Natten mellem lørdag og søndag måtte politiet to gange ud i nattens Fredericia for at hjælpe taxachauffører med nogle bøvlede og ubehagelige kunder.
Først fordi en kvinde på 57 år nægtede at betale og i øvrigt opførte sig aggressivt overfor chaufføren. Senere var en 28-årig mand fra Fyn så påvirket af spiritus, at han ikke kunne finde ud af at betale eller generelt bare tage vare på sig selv. Det måtte politiet så hjælpe ham med, og betjentene tog den unge mand med til detentionen i Vejle, hvor han kunne sove rusen ud.