Hornsherred går helt i hornfisk
Fiskeklubben Hornsherred, Hornfisken, holder åben fiskedag lørdag d. 7. maj
skibby Med kælenavnet Hornfisken har Fiskeklubben Hornsherred et oplagt årligt højdepunkt, nemlig når hornfiskene pludselig fylder fjordene. Det udnytter klubben, når de holder åben fiskedag lørdag d. 7. maj, hvor alle er velkommen til at komme og prøve at fange en eller flere hornfisk. De gæve fiskere sørger for lidt på grillen samt en øl eller vand, der er selvfølgelig både grej og vedledning til fri afbenyttelse. Fiskeklubben Hornsherred er en lille klub med ca. 40 medlemmer, hvor næsten alle er stoppet på arbejdsmarked. Derfor er mange af aktiviteterne i klubben lagt på hverdage. Klubben er også medlem af fiskefællesskabet Fiskeringen. Lørdag d. 7. maj kan du møde klubben og dens medlemmer på Østby Havn for enden af Hammervej fra kl. 10 til 15.