Fortsæt til indhold

Regionsældreråd udpeger repræsentant

- til Patientinddragelsesudvalget

Arkiv
Arkiv

BEKENDTGØRELSE: Efter en ny bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet udpeger Regionsældrerådet i Region Sjælland repræsentant til Patientinddragelsesudvalget.
Den ny bekendtgørelse sikrer at regionsældrerådene i alle regionerne får en plads i dette vigtige udvalg, som systematisk skal inddrages i alle emner der vedrører praksisplanerne for almen praksis og sundhedskoordinationsudvalgets emneområder.
Herudover kan udvalget i øvrigt drøfte og kommentere emner, som udvalget finder relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Med andre ord, så godt som alt som vedrører forholdet mellem patienter og behandlere.
Med den nye bekendtgørelse får de ældre medborgere i regionerne altså deres eget talerør i udvalget.
Regionsældrerådet i Region Sjælland har udpeget Lotte Petersen, Næstved som repræsentant i udvalget, og Inger Glerup, Ringsted, som stedfortræder. Både Lotte Petersen og Inger Glerup er i forvejen medlemmer af forretningsudvalget i Regionsældrerådet.
Lotte Petersen sidder i Regionsældrerådet som repræsentant for ældrerådet i Næstved kommune, og hun er således med til at varetage de ældres interesser i både kommunen og i regionen.
- Og det er det jeg vil bestræbe mig på at jeg så har en faglig baggrund indenfor området er en sidegevinst som kan og skal benyttes både i rådene og i Patientinddragelsesudvalget. Jeg betragter mig ikke som en modpart til regionen, men som en del af den globale indsats overfor de ældre medborgere. Og det er et vigtigt arbejde, siger Lotte Petersen.
Medlemmerne af de kommunale ældreråd er folkevalgte, og sidder i fireårige perioder. Det er de ældre medborgere over 60 år i den enkelte kommune der vælger ældrerådet.
pm