Fortsæt til indhold

Det moderne Grønland

Udstilling på Avedøre Bibliotek

Arkiv
Arkiv

Det handler om selvforståelse. Den moderne grønlænder ser sig selv som en verdensborger og færdes hjemmevant både på Grønland, men også ude i verden. Kontakten sker via Twitter, Facebook og andre sociale medier. Den moderne grønlænder bruger tiden på at lave arktiske gyserfilm, musik eller avanceret mad af grønlandske råvarer. Foreningen Norden og Avedøre Bibliotek er gået sammen om at lave en udstilling om det moderne Grønland, som løber fra den 12. april til den 6. maj. Det er bøger, billeder og effekter fra Grønland som udstilles. Der bliver afholdt to arrangementer på Avedøre Bibliotek forbindelse med udstillingen: En workshop lørdag den 26. april kl. 10-13 med kunstneren Jens Pavia Møller, hvor man kan følge tilblivelsen af grønlandsk legetøj og fremstilling af smykker. Filmaften onsdag den 30. april kl. 19. Vi viser den grønlandske gyserfilm ¿Qaqqat Aalanngui¿ af Malik Kleist og får bagefter en snak om det moderne Grønland med filmens producer. Begge arrangementer er gratis, bare mød op.