Fortsæt til indhold

Mandehørm på de allersorteste pister

Farvel til stress, jag, kvinder og andre forpligtelser - nu venter ferie

Arkiv
Peter Rasmussen

“Hvad er bedre end høje bjerge, herlig sne, skønne pister og masser af afterski. Ja det er naturligvis høje bjerge, herlig sne, skønne pister, masser af aftesski og absolut ingen koner, kærester, børn og andre forstyrrende elementer.”
Så sympatisk og kærligt udtrykker de sig, den flok “knægte”, der hvert år drager på drengetur til alperne. Første tur fandt sted i 1991, hvor seks knægte var afsted. Gruppen har siden varieret helt tre blot tre til hele 26, og bjergene i såvel Schweiz, Østrig, Italien som Frankrig har dannet rammer om ture, hvor testosteronniveauet må siges at være rimelig højt. Sluppet fri fra en hverdag som F.eks ejendomsmægler, kirurg, direktør, skolelærer - eller meget andet - Kommer der luft under vingerne og alle vender mentalt udvilede hjem til de familier de netop har forladt.
Denne lille “skiklub” har den tidligere Haderslev-politiker, Kim Qvist, som formand og det er en fast tradition at klubben mødes til generalforsamling under Kløften Festival. Der er alle folk jo alligevel et sted under trækronerne.
I lighed med tidligere har klubben været ude og tegne sponsorer, så de kan rejse standsmæssigt iklædt ens tøj. Man ønsker jo ikke at gå ned på udstyr.