Gratis kompost og skralde-musik på lørdag
Tre containerpladser giver inviterer til åbent hus lørdag den 12. april
Containerpladserne Vesterlund, Glansager, Skodsbøl og Gråsten slår lørdag den 12. april kl. 10-17 portene op til årets Kompostdag. Udover muligheden for gratis standardkompost og læsning, være masser af aktiviteter på pladserne.
I samarbejde med den lokale musiker Oliver Jon, kan man prøve kræfter med STOMP-musik på en gammel bil. Oliver Jon vil starte sin mini-turné på Gråsten containerplads, og i løbet af dagen besøge alle 4 pladser. Alle er velkomne til at spille med.
Lokale forhandlere af havemaskiner & redskaber deltager også på dagen, og vil fremvise det nyeste indenfor maskiner og udstyr til havefolket.
En pung af mælkekartoner, et ur af LP-plader eller en reol af frugtkasser. Kun fantasien sætter grænser for den bedste genbrugs-ide. Har du en god idé, så indlever den på én af de deltagende containerpladser. Her vil tingene blive udstillet, og efterfølgende bedømt af et uvildigt dommerpanel, som præmierer den bedste ide på hver containerplads med en biograftur for to.
Derudover vil man kunne finde gode tilbud i Genbrugsbutikkerne, få en snak om affaldssortering, deltage i endnu flere konkurrencer og få sig en pølse med brød, mens personalet læsser kompost på traileren.