Grand-Prix glade koldingensere på scenen
Der var fest og glade sange, da Kolding storcenter holdt event
Grand Prix entausiaster valfartede i weekenden til Kolding storcenter, da TDC Grand Prix gæstede Kolding som et led i en tur rundt i landet.
Lørdagen kiggede Annette Heick forbi og sang med.
“Det var fantastisk at lægge Grand Prix-scene til en weekend med masser af musikalske og festlige indslag fra de sangglade Koldingensere,” siger marketingansvarlig for TDC, Camilla Ramby.
I Kolding Storcenter bød weekenden på muligheden for at afprøve sit Melodi Grand Prix-talent og samtidigt synge sig til fede præmier – bl.a. VIP-billetter til den store Eurovision Song Contest finale i København til maj.
Den udfordring tog 96 modige Melodi Grand Prix-aspiranter imod.
Lørdag kom der ekstra gang i festen, da Annette Heick kiggede forbi og deltog i løjerne som både medsanger og den erfarne showbizz- kvinde med de mange gode råd.
Nåede man ikke TDC Melodi Grand Prix i Kolding Storcenter, er der fortsat mulighed for at vinde de eftertragtede VIP-billetter.
Det gør man ved at optage sin egen Melodi Grand Prix-optræden på video og uploade den på tdc.dk/delfesten.