Fortsæt til indhold

X-Factor duo i Storcentret

X-Factor vinderne Anthony Jasmin lagde Esbjerg Storcenter ned på en af årets største indkøbsdage

Arkiv
Louise Ritter

Favoritrollen lå egentlig hos norske Lucy Mardou, men det var alligevel den unge duo Anthony Jasmin, der sejrede da DR's populære X-Factor for nogle uger siden fandt sin vinder. Afgørelsen blev til via seernes sms-stemmer, og var man på plads i Esbjerg Storcenter onsdag aften lige før påske, så forstår man godt, hvor netop Anthony Jasmin vandt.
Populariteten var så stor, at centret næsten ikke kunne rumme den. Parkeringspladsen kunne i hvert fald slet ikke - sjældent er set så mange biler i området.
De to unge sangeres optræden kommer i kategorien en absolut minikoncert, men de fik da givet en lille håndfuld bud på deres musikalske kunnen, der dog langtfra blev hjulpet godt på vej af lydanlægget i storcentret. Efter minikoncerten tog flere hundrede mennesker plads i autografkøen, hvor det også blev til massevis af moderne selfies med de populære sangere som det helt store blikfang.