Fortsæt til indhold

DIAMANTBRYLLUP

Arkiv
Arkiv

Ellen Marie født i Orehoved på Falster og Poul Alfred Bernstorf Hansen københavner med K, mødte hinanden i Kirkeskoven i Vordingborg i 1953 og blev gift året efter, hvor de flyttede til København. I 1966 flyttede de, med deres to børn Søren og Hanne, til Hvidovre, hvor de bosatte sig på Gl. Køge Landevej, først i 406A og senere i 402A. Ellen Marie Hansen var i sit aktive arbejdsliv ansat i slagterforretningen på hjørnet af Hvidovrevej/Brostykkevej, og var derefter i en årrække ansat som hjemmehjælper ved Hvidovre Kommune. Poul Bernstorf Hansen havde i godt 31 år sit virke som rekvisitør ved Danmarks Radio, hvorfra han også blev pensioneret. I ¿fritiden¿ passer parret deres sommerhus i Kalvehave i Sydsjælland, som de købte i 1980. Huset har i alle årene dannet rammen omkring mange familiesammenkomster, både for børn, børnebørn og andre familiemedlemmer. Diamantparret fejres på lørdag den 26. april med en stor brunch på restaurant ¿Halvleg¿ i Frihedens Idrætscenter.