En tur ud i rummet
En ny pigeraket lander i Hvidovre den 15. maj kl. 17 på Hvidovre Stadion
- Nu har alle 5 - 11-årige piger mulighed for at få en fodboldoplevelse udover det sædvanlige, når DBU¿s Pigeraket besøger Hvidovre IF torsdag den 15. maj kl. 17.00, oplyser Bo Larsen Vangsgaard, der er afdelingsleder for piger og damer i HIF. - Pigeraketten flyver hele landet rundt og giver piger mulighed for blandt andet at spille fodbold på Saturn, øve skudtræning på Mars og prøve mange andre sjove fodboldlege. DBU¿s populære pigeaktivitet har fået tunet sin motor og byder i år på et anderledes koncept, hvor pigerne først skal på rumrejse på forskellige planeter, hvorefter de deltager i en mere traditionel fodboldtræning i klubben. Hvidovre IF¿s spillere, trænere og ledere vil agere rumvæsner på dagen, og DBU¿s astronaut er klar til at tage imod alle interesserede piger, der på sjov og uforpligtende vis får mulighed for at prøve at spille fodbold... - Det er gratis at deltage, og hverken tilmelding eller fodbolderfaring er nødvendigt. Alle piger er velkomne. For at deltage i aktiviteten skal pigerne være med fra starten kl. 17.00 til klokken ca. 19.30, og de må meget gerne tage veninder med. Undervejs serveres der frugt, og det hele foregår på Hvidovre Stadion... - DBU¿s Pigeraket har fløjet siden 1997 og har haft mere end 90.000 piger med på rumrejse. Der er med andre ord tale om en succesfuld aktivitet, der har haft afgørende betydning for det stigende antal pigespillere i Danmark...