Fortsæt til indhold

Orgelkoncert i Høje Kolstrup kirke

Den 4. maj spiller hollandske Eeuwe Zijlstra koncert i Høje Kolstrup kirke

Arkiv
bs

Søndag aften, den 4. maj kl. 19.30, spiller organist Eeuwe Zijlstra fra Groningen i Holland, på Høje Kolstrup Kirkes orgel.
Sidste år spillede Zijlstra med stor succes også koncert i Høje Kolstrup Kirke, og har nu igen sammensat et spændende program. Et program der rækker fra 16.årh. til i det forrige århundrede.
Zijlstra begynder med Georg Böhm's ”Herr Jesu Christ, dich zu uns wend” med variationer over den pragtfulde melodi, der tilhører salmen ”O Herre Krist, dig til os vend”, og hvormed han kan demonstrere de enkelte klang-registre, der findes i orglet.
Også Bach står på programmet med ”Fantasi og Fuga i g” for at blive efterfulgt af to musikstykker af den hollandske komponist Jan Pieterszoon Sweelinck.
Den sjældent hørte komponist Gabriel Pierné bliver repræsenteret med bl.a. den medrivende ”Cantilène”. Koncerten afsluttes med to værker af Charles Marie Widor.