Succes for de lidt ældre kajakroere
I Køge Kano og Kajak Klub
KAJAKRONING: De sidste års tilbud til folk over 60 år om at deltage i Køge Kano- og Kajak Klubs liv og ture er blevet en overvældende succes.
Rigtig mange efterlønnere og pensionister har nu deltaget i kurser og lært, hvordan man håndterer en havkajak. Der er mange aktiviteter med roture, såvel i lokalområdet som til andre spændende steder med sæler, fugleliv og andre seværdigheder.
Onsdag den 14. maj kl. 9-12 er der introduktionsmøde for interesserede 60+'ere i kajakklubbens lokale på Søndre Molevej.
Her vil der blive fortalt om kurset, der er delt i fire dele Herfølge Svømmehal med svømmeprøve, redningsøvelser og roteknik, og tre gange i juni på vandet ved klubben. Interesserede kan henvende sig til Kurt Boutrup kurt@forsiden.dk eller Erik Christiansen erik.b.christiansen@gmail.com
Er man til naturoplevelser og ønsker man at få rørt sig, så er kajaksporten måske en idé. Køge Kano- og KajakKlub vil give efterlønsmodtagere og pensionister mulighed for at bruge fritiden på en behagelig måde, nemlig ved at ro havkajak.
Dette kursus henvender sig til "60+'ere" som vil nyde livet på og ved vandet. Man kan ro hele året, når vejret er til det. Det lidt specielle ved holdet er, at alle er over 60 år, og onsdag formiddag den 14. maj, kan man altså høre mere om projektet.
Se også www.koegekajak.dk.
pm