Der er noget at løbe efter...
Allerede nu kan man tilmelde sig Hvidovre C-løbet lørdag den 10. maj
- Og der er virkelig noget at løbe efter, fortæller Per Arild fra Lions Clubben, der igen i år står for afviklingen af løbet i samarbejde med Running Hvidovre og butikscenteret Hvidovre C. Distancerne er på to km. for børn op til 12 år, og fem km. for alle øvrige. Børneløbet starter kl. 10.00 og voksenløbet kl. 11.00, og man starter inde på torvet i Hvidovre C, og løber af en dejlig løbevenlig rute gennem Vigerslevparken. Mange fine præmier Til vinderne af de to klasser, 5 km. for damer og herrer, er der gavekort fra det store lokale sportsfirma ¿Sportmaster¿ på hhv. 500,- kr. til nr. et, 300,- kr. til nr. to og 200,- kr. til den der kommer på tredjepladsen. Til børnene er der flotte pokaler til de tre første piger og drenge, og samtidig er der medaljer til alle deltagerne i børneløbet. Der vil derud over være lodtrækningspræmier på startnumrene om gaver sponseret af de lokale handlende i Hvidovre C. Alle løber med chip, hvilket betyder, at man, så snart man er i mål, kan aflæse sin løbetid, og når man kommer hjem, kan man selv udskrive sit diplom med angivelse af ens tid. Sidste frist for tilmelding er 1. maj, men hvorfor vente, og måske glemme det, så bare til tasterne med det samme og foretag tilmeldingen. Prisen er 50,- kr. for børn, og 80,- kr. for voksne + et mindre gebyr. - Vi håber på at rigtig mange vil benytte en lørdag formiddag til at få lidt god motion, og dermed være med til at støtte vores humanitære arbejde. Så på med løbeskoene, og få en dejlig start på weekenden i maj måned, slutter Per Arild.