Fortsæt til indhold

Flytning til Avedøre ingen hindring

Hvidovres skoleelever har tænkt sig at cykle, tage bussen eller blive kørt - nøjagtig som de plejer, når Hvidovre Ungdomsskole flytter efter sommerferien

Arkiv
Arkiv

Med en placering i dag i Hvidovre Midt, på Næsborgvej, samt med undervisning i haller og på skoler rundt omkring i Hvidovre kunne man frygte, at Hvidovres unge ville finde vejen til Avedøre være umådeligt træls. Men det er slet ikke tilfældet. En undersøgelse fra Hvidovre Ungdomsskole lavet blandt 180 elever viser, at de fleste ikke ser problemer med at komme fra deres skole/bopæl og til Avedøre. Tallene viser bl.a., at 87 i dag cykler til Næsborgvej, Avedøre Idrætscenter, Engstrandskolen, Gungehusskolen eller Holmegårdsskolen, alt efter hvor deres aktivitet er placeret. 46 bliver kørt i bil De resterende tager bussen eller kommer til deres hold på anden vis - til fods, på løbehjul eller lignende. Når ungdomsskolen flytter til Avedøre viser undersøgelsen bl.a., at 71 tænkt sig at cykle og 42 har planer om at få hjælp i en bil af mor eller far. 13 vil tage bussen¿ Transporten skiller sig dermed ikke meget ud fra situationen pt. To ud af de adspurgte 180 siger dog, at de ikke må gå på Hvidovre Ungdomsskole, når den flytter til Avedøre, for deres forældre. Baggrunden for undersøgelsen er, at Hvidovre Ungdomsskole naturligvis er optaget af, hvordan man bedst muligt kan skabe rammerne for, at alle unge i Hvidovre kan deltage på ungdomsskolens hold om eftermiddagen og aftenen, når man flytter i nye lokaler. - Vi tolker, at de unge stort set vil transportere sig til Ungdomsskolen på samme måde, når vi flytter til Enghøj, siger konstitueret viceungdomsskoleleder, Lise Zaar. Hvidovre Ungdomsskole arbejder på flere tiltag i forbindelse med flytningen. Et af dem er en ¿forældre-parkering¿, for de forældre, der kører deres børn til Avedøre, hvor forældrene kan gå på nettet eller drikke en kop kaffe mens de venter.