Fortsæt til indhold

Tag en tur på motorcyklen

Arkiv
bs

120 tilmeldte motorcyklister tager lørdag på kultur-tur langs Sønderjyllands østkyst og gennem mere end 3000 års historie. Turen begynder kl. 10 ved Dybbøl Mølle og slutter kl. ca. 16.30 på Skamlingsbanken.
De mange motorcykler kører i hold og undervejs skal der gøres ophold ved historiske steder og ikke mindst køres ad de mindre landeveje og nydes de flotte udsigter både over land og vand.
Ved alle de historiske steder vil der være en eller flere personer, der vil fortælle om kulturminderne og de historier, der knytter sig dertil. Dette vil tage cirka 10 til 15 minutter hvert sted.
Historierne bliver fortalt af guider fra Historiecenter Dybbøl Banke, Ole Brixen Søndergård fra Nydambåden lauget, Torben Vestergård, Mikkel Leth Jensen, Katrine Kampe og Merete Essenbæk fra Museum Sønderjylland og forhenværende museumsinspektør Vivi Jensen.
Interessen for at deltage i turen har været så stor, at der allerede 2. april blev lukket for tilmelding.
Der er nu tilmeldt 127 motorcykler med i alt 162 personer, og de kommer fra hele landet.
Det er anden gang, at Arkæologi Haderslev arrangerer en kulturhistorisk motorcykeltur. Først gang var sidste år, og der gik turen på tværs af Sønderjylland.