Forårs duathlon stævne aflyses
Arkiv
AFLYSNING: Køge Tri Team 2000 har besluttet at aflyse det planlagte Forårs Duathlon stævne søndag den 27. april med start og mål ved Asgårdskolen i Køge.
- Vi må desværre aflyse på grund af for få tilmeldte deltagere. Grunden hertil er, at der er arrangeret to nye stævner på samme dato i Københavns området. Derfor beklager vi at måtte aflyse, da det er et krævende arrangement at stable på benene for kun få deltagere. De tilmeldte vil få deres penge retur efter Påske., oplyser Torben Karlshøj fra Køge Tri Team 2000.
Køge Triathlon Team koncentrerer sig nu i stedet om Stevns 1/2 Jernmand senere på året. Et arrangement som ikke er i fare for aflysning, da der p.t. er tilmeldt næsten 400 deltagere.
pm