Kløftens plakat er fuld
Onsdag den 9. april afslørede Kløften Festival sit komplette 2014 program
"Hele 53 spændende koncerter blev der plads til i årets Kløften Festival program, men guderne skal vide det var svært, for over 500 forskellige orkestre fra ind og udland ville gerne være med, og desværre er der jo ikke plads til alle." Sådan lød meldingen fra Kløften Festival, som fortsætter:
"Vi vil dog vove den påstand, at programmet til årets festival er det største og mest ambitiøse nogensinde. Og hvorfor så det ? Jo selvfølgelig fordi Kløften Festivals publikum fortjener, og forventer, et musikprogram der inviterer til fest og store musikalske oplevelser - Og store oplevelser bliver der mange af på festivalens fem musikscener."
Man kan se hele det omfattende program på Kløften Festivals hjemmeside www.kloften.dk. Tre navne, der alle blev offentliggjort i sidste øjeblik, skal dog lige nævnes her. Tre navne, der gøre årets musikalske overflødighesdhorn særligt interessant for mange: Navnene er: Anne Linnet, Shaka Loveless og Klumben og Raske Penge. Hvis der ikke tidligere var run på billetterne, skal det nok komme nu.
"I skrivende stund er der under 1000 stk. billetter tilbage, så traditionen tro er det kun et spørgsmål om tid før den sidste billet bliver solgt," lyder det fra festivalen. Billetterne kan købes online på www.billetten.dk, og hos Andy's Bar De Ville i Haderslev Centrum.