Kor i treenighed
Arkiv
Roskilde Musiske Skoles tre kor er gået sammen om en stor koncert i Baptistkirken på fredag 11. april klokken 16.30. Koncerten har fået tiltitlen ‘Den Signede Dag’. Teksterne er af Grundtvig og Ingemann, og de er sat i ny musik af Janne Wind. De tre kor er Minikoret, All Starz og Sing It, alle med Camilla Tiedt Frith ved roret. Janne Wind og hendes makker i salmeprojektet, Rasmus Kjærgaard, kommer og akkompagnerer og synger med. Anders Hvidberg er med på percussion og Mette Lind Lauritsen på bas. Koncerten er gratis, varer cirka 45 minutter. Dørene åbnes 20 minutter før koncerten.