Thomas er ny chef for børn og familier
Thomas Vestergaard Andersen er chef for kommunens Distrikt Nord
Thomas Vestergaard Andersen er udpeget som ny distriktschef for distrikt Nord i Børne- og Familieservice i Haderslev Kommune. Thomas Vestergaard Andersen kommer fra en stilling som stabschef i Børne- og familieservice, hvor han har været ansat siden 2010.
“Vi har med udpegningen af Thomas fået en distriktschef, der i forvejen har et indgående kendskab til serviceområdet. På den måde sikrer vi kontinuitet, kvalitet og indsigt i områdets store reformer. Thomas kombinerer analysekraft og strategisk overblik med stor personlig integritet, og sikrer dermed både stabilitet og udvikling i en tid, hvor der er mange bolde i luften,” siger direktør for Børne- og Familieservice Charlotte Veilskov.
Thomas Vestergaard Andersen er cand. scient.pol. fra 2003.