Kørte ind i personbil
Arkiv
Tilsyneladende overså en kvinde af ukendt alder sin vigepligt, da hun 14. januar kom kørende ad Himmelev Bygade i nordlig retning. I hvert fald skal hun for en dommer i forbindelse med, at hun påkørte en anden bil. Ulykken skete angiveligt, da kvinden skulle køre fra Himmelev Bygade og ud på Østre Ringvej. Her ramte hun en bilist, der kom kørende ad Østre Ringvej i østlig retning. Umiddelbart melder sagen ikke noget om omfanget af skaderne ved ulykken, men der er tale om en bødesag. Den skal for retten onsdag 16. april.