Ny postindlevering ved Taulov
Arkiv
Fremover bliver det lettere for alle virksomheder i Trekantområdet at komme af med deres pakker. Post Danmark har nemlig som et ekstra tilbud åbnet en erhvervsindlevering på Stakkesvang 15 ved Taulov Pakkecenter. Erhvervskunder kan indlevere deres færdigfrankerede pakker og også mindre partier breve. Åbningstiderne bliver mandag til fredag fra kl. 16 - 21.