Fire procent færre ryger i Hvidovre

Det viser den nyligt offentliggjorte sundhedsprofil for Region Hovedstadens kommuner. Siden 2010, hvor den seneste sundhedsprofil blev gennemført, er antallet af rygere faldet fra 20 procent til 15 procent i regionen. I Hvidovre er tallet faldet med fire procent, fra 21 procent til nu kun 17 procent. Det betyder dog stadig, at der er flere rygere i Hvidovre end gennemsnittet af kommunerne i region Hovedstaden. De nordlige kommuner er dem, der procentvis har færrest rygere: I Allerød ryger ni procent af kommunens indbyggere og i Lyngby/Taarbæk og Gentofte er der tal om 10 procent. Brøndby, Bispebjerg og Vesterbro tegner nogle af de storrygende kommuner. Her ryger ca. hver fjerde borger dagligt. I Hvidovre har 49 procent af borgerne aldrig røget og 30 procent kalder sig for ¿tidligere ryger¿. Passiv rygning En anden interessant faktor i sundhedsprofilen er passiv rygning. I hele regionen bliver 7,4 procent udsat for passiv rygning dagligt, selvom de ikke selv er rygere. Det tal lyder i Hvidovre på 9,7 procent, hvilket regionen betegner som en ¿signifikant forskel fra regionsgennemsnittet¿. Andelen af dagligrygere og andelen af borgere, som udsættes for daglig passiv rygning, har været støt faldende fra 2007 til 2013. Passiv rygning omfatter ikkerygere, som opholder sig mindst en time om dagen i rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg. Andelen af ikkerygere, som udsattes for daglig passiv rygning, er faldet med tre procent fra 2010 til 2013. Rygning er fortsat den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død i Danmark. Kræft, hjertekar- og lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme af rygning. Det er anslået, at der hvert år er ca. 14.000 dødsfald relateret til rygning i Danmark, og at storrygere lever 8-10 år kortere end aldrig rygere. Samtidig dør ca. 900 danskere årligt som følge af passiv rygning. ark