Fortsæt til indhold

Demensramte inviteres på Tivoli-besøg

Tilmelding ved Ældre Sagens demenscafé på Rytterskolen ved Hvidovre Kirke søndag 4. maj

Arkiv
Arkiv

Lions-donation Ældre Sagens i Hvidovre modtog for nogle måneder siden en jubilæumsdonation fra Lions i Hvidovre, og med baggrund i de penge har lokalbestyrelse besluttet at invitere de demensramte og deres nærmeste pårørende samt Ældre Sagens frivillige demenshjælpere en tur i Tivoli, hvor der ud over et nogle timers oplevelser i den gamle forlystelsespark venter en let frokost i Restaurant Påfuglen. Deltagerne skal selv sørge for transport. I forbindelse med tilmeldingen betales et depositum på 100 kr. pr. person, og dette beløb tilbagebetales naturligvis, hvis man deltager i turen. - Vi er meget glade for, at Lions har støttet Ældre Sagen økonomisk, og det var derfor naturligt for os at bruge pengene til at give et pusterum i hverdagen til nogle ældre, som måske trænger allermest til en opmuntring, siger Thomas Thomsen, formand for Ældre Sagen i Hvidovre. Alle demensramte og deres nærmeste pårørende - uanset medlemskab af Ældre Sagen - er velkomne i demenscaféen, hvor der også er mulighed for at købe kaffe/the og kage til rimelige priser. Hvis der i øvrigt spørgsmål omkring Ældre Sagens frivillige demensarbejde, og også til Tivoli-besøget, er man velkommen til at ringe til kontaktpersonerne Majken Andersen, tlf. 20 41 97 49 eller Karin Andersen, tlf. 36 49 59 16.