Fortsæt til indhold

Med cykel til Washington

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Det er ikke sådan, at 2.g fra Alssundgymnasiet har tænkt sig at cykle til Washington D.C. Det kan også blive svært. Men cyklen er alligevel det redskab, der skal hjælpe dem godt på vej.
Lørdag den 3. maj fra klokken 10 til 12 afholder klassen nemlig et cykelløb rundt i Sønderborgs centrum, hvor formålet er at tjene penge til deres klassetur til USA's hovedstad, Washington D.C., i efteråret.
Hver elev skal cykle så mange omgange som muligt på den 1,6 kilometer lange rute, og eleverne har allerede trænet for at være i god cykelform. Start og slut er ved Rådhustorvet.