Carpark North nominerer Vejle-band til stor pris
Vejle-bandet Chasing Greenlights er blevet nomineret til Spar Nords Publikumspris. Prisen er et gavekort på 30.000 kroner til musikudstyr. Vejle-bandet er blevet nomineret af Dúné og Carpark North, som de har varmet op for i en fyldt Bygningen i Vejle. Publikumsprisen afgøres ved en afstemning på facebook.com/sparnordmusikpris, der løber frem til den 22.april.
“Det var stort at få lov at varme op for både Dune og Carpark North. Og det var specielt fedt at spille i Vejle i et fyldt Bygningen foran nogen, vi nærmest kan kalde hjemmepublikum. Det var en stor oplevelse,” fortæller Jacob Gravesen, forsanger i Chasing Greenlights.
“For os vil det betyde ekstremt meget at vinde Publikumsprisen. Det vil give os et boost fremad. Vi ville kunne købe nyt udstyr og investere i vores musik. Vi har tidligere vundet præmier, som vi blandt andet brugte til at indspille vores debut-ep her i oktober. Vores plan er, at vi vil få en masse venner og bekendte til at stemme til at starte med, og så håber jeg, at vi kan få lidt hjælp fra vores fanskare i Vejle og Horsens.”
I Spar Nord Vejle er direktør Denny Andersen glad for, at der er et Vejle-band med i kapløbet om at vinde Publikumsprisen.
“Spar Nord Publikumspris er jo ekstra sjov og interessent for os i Vejle, fordi vi netop har bands fra lokalområdet, som er nomineret. Det ville bestemt ikke gøre noget, hvis det var et af de bands, der rendte med prisen, så de på den måde fik et skulderklap og et boost til deres musikkarriere.
“Samtidig håber jeg, at bandet kan inspirere og motivere nogle af de mange andre talentfulde musikere, vi har i byen. For med prisen ønsker vi netop at motivere og inspirere det lokale musikliv i Vejle og skabe nogle gode musikoplevelser med lokale artister og et lokalt publikum,” siger Denny Andersen.