Byt dyrekort og hold en slange i Føtex
Den 27. april kan man byttedyrekort og møde eksotiske dyr i Føtex
Føtex Sønderborg inviterer den 27. april kunderne til dyrekort-byttedag.
Føtex' nye kampagne Udforsk Verdens Dyr har fået stor tilslutning. Alene den første weekend, hvor de nye samlekort med dyr fandtes i butikkerne, blev der udleveret en halv million dyrekort og solgt 10.000 samlemapper. Nu kan de mange tusinde samlere så mødes og bytte dyrekort med hinanden.
Det gælder også Føtex Sønderborg, hvor kunderne kan komme søndag den 27. april og bytte dyrekort med hinanden kl. 10-15.
“Vi glæder os meget til at byde børnene inden for til denne dag. Vi har udleveret rigtig mange kort og vi hører, at børnene allerede er godt i gang med at bytte kort med hinanden i f.eks. skolen,” siger varehuschef Jacob Neubert.
Med byttedagen får kunderne mulighed for at få fingre i nogle af de mere sjældne kort og komme af med nogle af de dyrekort, de har fået flere af. De sidste pladser i kundernes samlehæfter kan på den måde blive fyldt ud, så samlingen kan blive komplet.
På byttedagen vil der også være besøg af Avifauna fra Kollund. De kommer med deres krybdyr, og der vil der være mulighed for holde f.eks. slanger og edderkopper.
Man kan læse mere om kampagnen på ap.foetex.dk.