Fortsæt til indhold

Lagkage og kolde drikke til unge konfirmander

Konfirmandarrangement hos Spar Nord Køge den 8. maj

Arkiv
Arkiv

KONFIRMATION: Spar Nord Køge tilbyder i år at forrente konfirmandernes penge med 8 procent. Det er næsten 16 gange mere end bankernes gennemsnitlige indlånsrente til private, og tilbuddet gælder også de såkaldte ”nonfirmander”, der ikke vælger en kirkelig højtideligholdelse af konfirmationen.
- Opsparing lyder måske ikke vanvittigt spændende i konfirmandernes ører. Men vi håber, at vi med 8 procent i rente alligevel kan inspirere nogle til at spare op i stedet for at brænde alle pengene af på blå mandag, siger privatkundechef Jesper Henriksen i Spar Nord Køge.
- I år har vi valgt at byde på festlig lagkage og kolde drikke for at tage godt imod de unge konfirmander og deres forældre torsdag den 8. maj fra kl. 14-18. Vi tager selvfølgelig også godt imod de unge og alle andre åbningsdage – men dette tiltag har vi gjort for at have ekstra god tid til konfirmanderne – og for at deres forældre kan nå hjem fra arbejde og komme med i banken. Sidste år valgte næsten 200 af områdets konfirmander at oprette en konfirmationskonto hos os – det var ny rekord – men den håber vi at slå i år, fortæller Jesper Henriksen.

Indbringer 1.066 kroner

Ifølge Jesper Henriksen kan der maksimalt indsættes 25.000 kroner på en konfirmandkonto i Spar Nord, og der er ikke gebyrer forbundet med at oprette eller hæve på kontoen. I kroner og øre betyder det, at et indskud på eksempelvis 20.000 kroner fra april til december indbringer omkring 1.066 kroner i renteafkast før skat.
- Det siger næsten sig selv, at vi ikke kan tjene penge på at give så høje renter, men vi gør det alligevel, fordi det er en investering i relationer. Og vores erfaring er, at når først folk lærer os at kende, så foretrækker de at blive, forklarer Jesper Henriksen.
Konfirmandkontoen forrentes med 8 procent fra konfirmationen og til 8. december. I december måned reguleres renten til 2 procent - og den rente er gældende helt til de unge mennesker bliver 18 år.
pm