Den svære vej til det danske arbejdsmarked

ARBEJDSMARKED: Vi skal blive bedre til at udnytte de ressourcer og ofte unikke kompetencer, som udenlandske tilflyttere kommer med. Sådan lyder et mål for formanden for byrådets erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg, Mads Andersen (K), som sammen med resten af udvalget har rettet fokus på dette emne.
I den kollektive bevidsthed bliver udlændinge ofte kategoriseret som en belastning for samfundet, men i virkeligheden kommer mange mennesker til Danmark med stærke kompetencer inden for deres felt - men som det i mange tilfælde desværre er svært at omsætte til et relevant job i Danmark.
Italienske Valeria Aurino og tyske Maya Ullrich er begge flyttet til Danmark inden for de seneste år med solide erhvervsmæssige baggrunde, og mens sidstnævnte nærmest er gledet ind på det danske arbejdsmarked fra dag 1, så har Valeria Aurino mødt flere hindringer.
Hun stammer fra Napoli, og flyttede til Danmark i november 2011 for at være sammen med sin danske kæreste, selv om det betød, at hun dermed vinkede farvel til et godt job i eksportbranchen. Hun har det, der i Italien svarer til en kandidatgrad i sprog og en master-uddannelse i udenrigshandel samt syv års erfaring med eksport.
- Jeg havde en god stilling i Italien og flyttede kun, fordi min kæreste er dansker, fortæller Valeria Aurino, som i dag bor i i Faxe Kommune.

Pinlig oplevelse

Hun foreslår, at man gør mere for at byde udlændinge velkomne på det danske arbejdsmarked.
- Jeg synes, at dem, der kommer til Danmark, først og fremmest har brug for et kontor, som tager sig af dem. Jeg husker min første oplevelse med et jobcenter som noget meget pinligt. Jeg satte mig ned og spurgte, om de kunne hjælpe mig. De sagde "Er du berettiget til kontanthjælp?", og da jeg svarede, at det troede jeg ikke, så lød meldingen bare: "Så er der ikke noget, vi kan gør for dig". De troede altså, at jeg var kommet for at bede om penge, men jeg var i bund og grund kun kommet, fordi jeg håbede, at de kunne hjælpe mig til at finde et job, fortæller hun om en af de første oplevelser med jobsøgning i Danmark.
- Når man kommer til Danmark, skal man først og fremmest lære et nyt system at kende. Man kommer, og man er som et lille barn: Man kender ikke sproget, lov, regler, og ved ikke engang hvilke steder man skal henvende sig til for at søge hjælp. Derudover er der mange, der har mange forbehold og tror, at i Sydeuropa er der en ringere arbejdsmoral, siger hun om en af de fordomme, hun er blevet mødt med som italiener.
Valeria Aurino har på kort tid lært at tale glimrende dansk gennem kursusforløbet Turbodansk på Center for Dansk og Integration i Køge, men alligevel oplever hun altså, at det har været op ad bakke på arbejdsmarkedet.
- Det første halvandet år kunne jeg slet ikke finde noget som helst på trods af de mange cv'er, som jeg sendte. I mellemtiden arbejdede jeg som lærer i LOF i nogle timer om ugen. Efterfølgende fik jeg et job i en butik i Ringsted, men nu er jeg lige begyndt at arbejde sammen med min kæreste, som er iværksætter. Jeg er bevidst om, at jeg ville have arbejdet mange flere år uden for mit kompetenceområde, hvis jeg ikke havde haft en kæreste, som havde et firma. I begyndelsen ville vi ikke arbejde sammen, da vi syntes, at det ville havde været mere fornuftigt at arbejde i to forskellige firmaer. Men til sidst blev vi nødt til at indse, at det var det eneste mulighed for mig for at få en fultidsstilling, fortæller hun.

Fokus på evner

Det er vanskeligt at gøre noget ved indgroede fordomme i et lokalt perspektiv, men erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget er ifølge Mads Andersen alligevel indstillet på at se på, hvordan man kan gøre adgangen til arbejdsmarkedet lettere for udlændinge.
- Der skal fokus på, hvad de kan, i stedet for hvad de mangler at kunne, siger han med reference til eksempler som Valeria Aurino.
Der er blandt andet ansat en projektkoordinator, der skal arbejde med iværksættere af udenlandsk herkomst og hjælpe dem med at komme i gang. Dertil kommer, at der også er søsat et andet projekt, hvor man vil overvåge de jobmuligheder der opstår i forbindelse med de mange nye projekter i området og forsøge at matche det med lokale jobsøgende.
Valeria Aurino foreslår også, at man udstyrer sprogskolerne med muligheder for at hjælpe folk videre.
- Jeg synes, at det vil være fantastisk, hvis sprogskolerne også havde ressourcerne til at hjælpe os godt i gang. Som sagt tror jeg, at der er rigtig mange, som ikke er kommet efter de offentlige ydelse, men som rigtig gerne vil arbejde med de kompetencer, de har. Der er mange af os, som har nogle helt særlige kompetencer. Jeg tænker for eksempel på de fantastiske muligheder, som en som mig kunne give til danske firmaer i forhold til forståelse for andre kulturer, der kunne medvirke til at åbne dørene for nye eksportmuligheder, siger hun.
Tyske Maya Ullrich er et godt eksempel på fordelene ved, når udlandske tilflyttere kan bruge sine kompetencer i et nyt job i Danmark. Hun flyttede til Danmark i 2010 og bor i dag i Køge, og efter at have gennemført Turbodansk-forløbet på Center for Dansk og Integration blev hun ansat i ALDI's centralindkøb - først som indkøbsassistent og siden som direktionssekretær. Dermed har hun gode muligheder for at udnytte sine kompetencer fra tidligere, da hun har arbejdet i 10 år som klinik- og kongressekretær på universitetet i Kiel.
- Jobbet som direktionssekretær i ALDI var nærmest præcis det arbejde, jeg havde ønsket mig at få i Danmark. Jeg kan bruge alle mine faglige færdigheder fra mit gamle arbejde, selvom det ikke drejer sig om medicin og videnskab mere men detailhandlen, fortæller hun.
Imens fortsætter Valeria Aurino med at forbedre sine muligheder på det danske arbejdsmarked. Hun er nu halvvejs gennem sit merkantil-grundforløb på Køge Handelsskole.
- Jeg vil prøve at afslutte det som privatist her til sommer, så jeg kan både kan få nogle papirer på de kompetencer, jeg har, og samtidig arbejde fuldtid med min kæreste, fortæller hun.