Røde roser og blåstribede Kim-bøger
Kig forbi Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek onsdag den 23. april mellem 10-18, hvor bibliotekerne disker op med et kæmpestort salg af bøger i anledning af den internationale bogdag. Verdens Bogdag markeres hvert år på netop denne dato og er en verdensomspændende hyldest til bogen. Traditionen foreskriver, at man den dag forærer en rød rose samt en bog til sin elskede. Om man nu vil forære de bøger væk, som man køber på bogsalget, er naturligvis op til en selv, men der følger i hvert fald en rose med i købet - så længe lager haves. De smukke blomster er venligst sponsoreret af Viktor og Viktoria på Hvidovrevej 108. Booktalks - eller en snak om bøger Der er ikke kun salg af kasserede bøger den 23. april. På programmet står også flere booktalks samt et foredrag om de klassiske Kim-bøger. Kl. 11 kan du på Avedøre Bibliotek opleve bibliotekarerne Annelise og Marianna på slap line, når de læser op fra nogle af deres yndlingsbøger. Senere fortsætter litteraturshowet på Hovedbiblioteket, når Annelise sammen med bibliotekaren Claus anbefaler gode romaner kl. 14.30 og igen kl. 15. Underholdende foredrag om Kim-bøgerne Den lokale forfatter Finn Jul Hjortsøe kommer til Hovedbiblioteket kl. 17.00 for at holde et sjovt og hyggeligt foredrag om de kendte Kim-bøger, der udkom mellem 1957 og 1973. Bøgerne er opkaldt efter omslagstegneren Amdi Thorsens søn Kim, som også deltager i foredraget. Hjortsøe er forfatter til de nye Kim-bøger, som fortsætter Kim & Co¿s eventyr ind i nutiden. ¿Kim Vender Tilbage¿ udkom i 2013, og opfølgeren ¿Kim og bogen der blev væk¿ udkommer i efteråret 2014. Så hvis du er gammelt Kim-fan, så mød op og hør den spændende historie om de originale bøger og om forfatteren Jens K. Holms baggrund for at skrive dem. Der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål og se nogle af de udenlandske udgaver af Kim-bøgerne. Vidste du f.eks. at Kim-bøgerne udkom i Japan og mange andre steder i verden, eller at Dragør er forbillede for det fiskerleje, hvor Kim-bøgerne finder sted? Det er gratis at deltage i alle aktiviteterne hele dagen, og det er bare at møde op.