Roskilde-måden
Vi skal i fællesskab sikre, at vi skiller os ud! Hvert år i marts rejser jeg til en af musikbranchens vigtigste begivenheder, musik- og branchefestivalen South by Southwest i Austin, Texas. ‘The Live Music Capital of the World' kalder byen sig, intet mindre. Og sandt er det, at der – ikke kun i forbindelse med SXSW, som branchefestivalen populært kaldes, men hele året – er en meget aktiv og alsidig musikscene i byen.
Men hvert år ser jeg også i bilernes bagruder og rundt omkring på skilte og i butikker byens uofficielle – og langt mere interessante – slogan: Keep Austin Weird! (Hold Austin skør) står der.
Galskaben
Det lyder jo umiddelbart lidt besynderligt at ville holde fast i at være skør, når man også er ‘Verdens Live Musik-hovedstad'. Men det repræsenterer en særlig uafhængighed og lokal stolthed over ikke at være som alle andre. Og i mine øjne er det præcis den skørhed – eller galskab, om man vil – som gør, at Austin faktisk kan kalde sig ‘Live Music Capital of the World'. For det er ønsket om ikke at være som de andre, ikke at blive mainstream musik-by, men netop være det på sin egen måde, der gør hele forskellen. Uden galskaben ville Austin ‘bare' være en musik-by. En markant en af slagsen, bevares, men stadig… Alle kan, hvis de vil, investere i musik og musikbegivenheder (eller oplevelsescentre, sportsarenaer mm.). Se bare på Herning og Horsens og andre af de jyske provinsbyer, som med succes og lokal opbakning har investeret i deres byer og fået dem frem i offentlighedens bevidsthed. Men gør det dem – gør det selve byen – til noget særligt?! Næppe. Det er ‘måden', der er forskellen.
Og hvorfor skriver jeg så det?! Jo, fordi jeg nærer en vis bekymring for Roskilde. Hvad er det særlige ved os? Hvori består vores ‘galskab'?
Særlige værdier
Her tænker jeg ikke på enkeltstående begivenheder som festival eller dyrskue eller fine institutioner som Vikingeskibsmuseet og domkirken. Og lige så meget, som jeg kan bakke op om en ekstra hal i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, lige så stolt er jeg af, at festivalen donerede midler til kunststofbaner centralt i Roskilde, og jeg kan også godt se idéen i, at byen får en ny svømmehal. Så det er heller ikke det, jeg tænker på. For helt ærligt: Det er ikke det, der gør Roskilde særlig. Det gør Roskilde til en god by at dyrke idræt i, og det er dejligt – og en rettighed som en bys borgere bør have.
Men vi har brug for at være mere end det!
Det, jeg tænker på, er de særlige værdier; den særlige måde at tænke og agere på, der kendetegner Roskilde. Det er tidligere blevet formuleret i kommunens strategi som ‘Det musiske'. Men hvor gode er vi egentlig til at få det frem? Og hvordan sikrer vi det i fællesskab?
Brug for flere
Jeg kan også sige det på en anden måde: Uanset at jeg oven for nævner festivalen, så har den i de seneste mange år bidraget med cirka en tredjedel af byens turistindtægter. Roskildes foreningsliv blomstrer på grund af penge tjent på festivalen, og byens kulturliv støttes af festivalen på den ene eller den anden måde. Det er jeg meget, meget stolt af. Og jeg understreger: Det vil vi meget gerne blive ved med! Vi kan og skal bare ikke blive ved med at være drivende for det.
Der er ganske enkelt brug for, at der kommer flere spillere på banen.
Spillere som tager teten og ikke venter på – eller forventer – at festivalen baner vejen. Ikke fordi vi ikke har tænkt os at blive ved med det. Men fordi Roskilde bliver bedre, jo flere der driver byen frem.
I min optik må det meget gerne være spillere, som kan udfordre den lidt provinsielle Korsbæk-mentalitet. Spillere som kan se mulighederne i Roskilde og udnytte dem på ”Roskilde-måden”. Et begreb vi faktisk bruger på festivalen, når vi skal sætte ord på, hvad det er, vi gør anderledes. Det er baseret på en ret stærk tro på, at vi kan noget, som ingen andre kan. At vi er noget, som ingen andre er; at vi udfordrer forventningerne og sætter en ære i at vise nye veje og alternative muligheder. Og at vi tør satse 100 % på det.
Kan det samme siges om Roskilde helt overordnet? Jeg ser eksempler på det i INSP!, de seje piger i Roskilde Roller Derby, Hal 12's skatere og streetmiljø. Jeg ser det i Roskilde Museums børnemuseum ”Muserum” og Gimles Sound-Tjek; for blot at nævne nogle.
Hvad er det for en fortælling, der skal fortælles om Roskilde?
Jeg har ikke løsningen, men jeg ser gerne den debat taget op.
rødt citat
"Der er ganske enkelt brug for, at der kommer flere spillere på banen. Spillere som tager teten og ikke venter på – eller forventer – at festivalen baner vejen."