Fortsæt til indhold

Klima og familie-pizza

Gode råd om at spare på energien ved møde på Lindebjergskolen

Arkiv
Arkiv

‘Klima- og familiepizza’, lyder overskriften på et arrangement ved Lindebjergskolen i Gundsølille 29. april fra Klokken 16.30, Her kan alle interesserede få gode ideer til, hvordan de kan spare på energien i deres egen bolig, og samtidig se de klimatiltag, der er gennemført på denne skole. Kan besparelser på varme og elregningen betale for renoveringen af mit hus? Hvor skal jeg starte, for at jeg får mest for pengene? Disse spørgsmål og andre svarer en energivejleder på, ved dette arrangement hos Klimaskolen med en kæmpe klima-bazar med en lang række aktiviteter og stande. Roskilde kommune udlover desuden 10 gratis energitjek.

Familie-pizza

Jonas Paludan, formand for Roskilde Kommunes Klimaråd, byder velkommen: - Med klimaskole-initiativet har vi et velfungerende udgangspunkt for en masse klima-aktiviteter, som vil være spændende både for skoleelever, forældre, bedsteforældre, haveejere – ja alle borgere i Roskilde Kommune. Det samlingspunkt ønsker vi at benytte, når vi gerne vil ud med andre initiativer i kommunen – som fx Grøn puls og Bedre Bolig. - At der så også bliver serveret famile-pizza – og at børnene kan deltage i klimalege og konkurrencer som fx Smelt en pol – det gør det jo bare endnu sjovere at møde op, forklarer han. Eleverne på klimaskolen arbejder på forskellig vis med klima - og fx vil 6-klasserne synge deres klimaskole-rap og vise deres musikvideo, som pedellen på skolen har optaget.

Tilmelding til pizza

Deltagerne får samtidig mulighed for at komme ud og se det færdige anlæg til håndtering af regnvand fra 1.100 m2 tag på skolen. Interesserede kan prøve det nye soppebassin på skolen, der forestiller Roskilde Fjord, og hvor det er muligt at stå på ‘Orø’. Eller man kan se både vandrender, vandpumper, permeable belægninger eller regnbedet, som eleverne selv har beplantet. ‘Klima og Familie-pizza’ foregår i Gundsølillehallen, Store Valbyvej 248A, Gundsølille. Af hensyn til pizza-bagning er tilmelding til alicet@roskilde.dk nødvendig. Pizza koster 20 kr. pr . person – dog max 100 kr. pr. familie – som betales ved indgangen.