Jamsession i Hugo's Kælder
Arkiv
JAZZ: Der er lagt op til et brag af en jamsession aften i Hugo's Kælder i Køge, med Hugo's All Stars torsdag den 1. maj kl. 20.00.
De lokale Jens Sølund, bas i over 20 år hos Papa Bue og nu leder af Sølund's Hot Line og Sven Levandowsky, trommer, leder af Basement Jazzband medvirker. Sven Levandowsky oplyser at der denne aften spilles jazz og blues med Kenn Lending, Hans Knudsen og Ole ”Fessor” Lindgreen. En besætning ud over det sædvanlige.
Iøvrigt kan det oplyses, at fororårets og sommerens Jazz og Blues arrangementer i Hugo's gård starter lørdag den 10. maj kl. 12.
Program kan afhentes i Hugo's Kælder.
pm