Linses bryster skal måles
Modekommentatoren Jim Lyngvild interviewer brystbomben Linse Kessler på Shoppingbazar
Shoppingbazar afholder endnu en livsstils- og shoppingmesse i Messe C Fredericia i maj. Her vil der være et arrangement med to af Danmarks kendisser, Jim Lyngvild og Linse Kessler.
“Det bliver helt sikkert hverken kedeligt eller tandløst, når de to meningsdannere og samfundsrevsere folder sig ud i et interview om livet og alle de lumre detaljer,” siger messearrangør Dorthe Johannsen.
Interviewet finder sted den 10 maj kl. 9.30, lige før Shoppingbazar åbner.
Om sit interview med Linse Kessler siger Jim Lyngvild:
”Jeg stiller Linse alle de spørgsmål, vi alle sammen drømmer om at vide. Hvorfor pandede hun en p-vagt ned? Hvor store er brysterne egentlig? - udstyret med målebånd skal barmen selvfølgelig måles og jeg sætter hendes personlighed under lup. En formiddag med grin, rædsel og splittergale mennesker, der helt sikkert får latteren til at rulle, tankerne til at bruse og tårerne til at trille.”
Linse Kessler er en kendt tv-personlighed, model, skuespiller og forretningskvinde. Lige nu kan vi følge hende i helt nye afsnit af succesprogrammet Familien fra Bryggen på TV3.
Jim Lyngvild er kendt som modediktator, forfatter, cremekonge, fotograf, smykkedesigner m.m. Han har lige nu succes med sin skønhedsserie Raunsborg Nordic.
“Udover interviewet med Linse Kessler og Jim Lyngvild, forkæler vi denne formiddag kunderne med morgenkaffe/croissant, entré til ShoppingBAZAR "s store forårsmesse gældende hele weekenden, goodiebag og entré til messen kl. 10.45 før alle andre kunder,” lyder det fra Dorthe Johannsen, som er sikker på, at der bliver rift om pladserne til arrangementet.
Billetter kan bestilles på mail@shopping-bazar.dk.