Køb en spilletrøje
SønderjyskE sælger ud af spilletrøjerne efter kampen mod BSV
Skal du have Anders Zachariassens brugte spilletrøje? Eller hvad med den trøje Claus Kjeldgaard havde på, da han scorede det fantastisk frikastmål mod KIF Kolding efter tid?
Efter kampen mod BSV den 21. april sælger SønderjyskE nemlig ud af de trøjer, som SønderjyskE's spillere har fightet i hele sæsonen.
Lyseblå og sorte
Både de lyseblå hjemmebane- og de sorte udebanetrøjer kommer under hammeren i forhallen efter kampen.
Auktionen finder som nævnt sted efter kampen mod Bjerringbro-Silkeborg, og første trøje ventes under hammeren omkring kl. 19.00.
Spillertruppen er også tilstede, så interesserede kan få en autograf eller et foto.
Billige øl
For at løfte stemningen bliver der solgt øl til 20 kroner. Der kan betales med Dankort.
Sponsorer og fans plejer at byde hinanden i jagten på de mest attraktive trøjer.
Ved trøjeauktionen sidste år blev de dyreste trøjer solgt for over 7.000 kroner, men det var også muligt at få en trøje for 500 kroner.