Fortsæt til indhold

Synoptik “ser bedre ud”

Synoptik i Aabenraa har fået en overhaling, og butikken fremstår mere moderne

Arkiv
bs

Synoptik i Aabenraa slog mandag dørene op for det nye og moderniserede Synoptik.
Synoptik er godt i gang med at introducere ”det nye Synoptik”. Målet er at gøre brillekøbet lettere og mere enkelt. Som led i den gennemgribende renovering af Synoptik i Aabenraa kan kunderne fremover blandt andet orientere sig i brillesortimentet efter, hvilken stil og type de er.
“Det kan nemt føles som en voldsom opgave at købe nye briller, og derfor skal vi som optikere gøre, hvad vi kan for at hjælpe kunderne i hele processen. Det skal være nemmere og mere gennemskueligt for kunderne at se, hvad de får for pengene, og det hjælper den nye butiksindretning med” siger butikschef Marianna Willatzen.
Den nye indretning giver kunderne mulighed for at købe briller efter, hvilken type de er.
Alle brillestel er nemlig opdelt efter køn og type, så kunderne hurtigt kan få et overblik over de briller, som passer til netop dem.