Fortsæt til indhold

Designskolen skal igen til Milano

Igen i år deltager egetæpper i The Tube i Milano

Arkiv
Arkiv

Igen i år deltager egetæpper i The Tube, der løber af stablen på verdens førende designmesse i Milano, Il Salone de Mobile, d. 8.-13. april 2014.
egetæpper er denne gang matchet med designspiren Signe Mårbjerg Thomsen, som har udviklet en abstraktion over egetæppers produktionshaller. Et innovativt samarbejde med et overraskende udfald.

For tredje år i træk præsenterer Designskolen Kolding The Tube, som er udviklet af kurator og udstillingsarkitekt Karen Kjærgaard. The Tube består af syv specialdesignede containere, der hver især rummer et nyt produkt, en installation eller en oplevelse, som har en kunstnerisk dimension og et kommercielt potentiale.

At udstille på messen i Milano svarer populært sagt til at deltage i designernes svar på Cannes. Hvert år tiltrækker Il Salone flere end 300.000 indkøbere, trendspottere og mediefolk fra hele verden.