Reserverne viser gode takter
Selvom det blev til nederlag var HIF godt med i bestræbelserne på at overleve i Københavnsserien
- Holdet havde stor ære af kampen, og der blev virkelig kæmpet af alle, mente Karsten Madsen efter kampen. - Holdet bestod hovedsageligt spillere fra U19 holdet krydret med et par af vore egne samt Martin Fisch og Mustafa Bozkurt fra 1. holdet. Det var på den måde meget lig det hold, der i sidste uge besejrede Skjold med 3-1, men alligevel var der nye ting, som et sammensat hold ikke har helt styr på. Vi var sårbare i vores bageste rum, og det kostede et par mål, selvom vi fik rettet meget ind... - Bagud 0-1 fik vi styr på spillet og var tålmodige nok til at vente, til chancerne opstod. Det betød udligning til 1-1, og vi kom også foran 2-1. Begge mål i øvrigt scoret af Mike Poulsen efter et godt forarbejde af Mustafa Bozkurt og siden efter hjørnespark, hvor han lige præcis var der, hvor han skal være... - Vi gik til pausen med den smalle føring, men smed det hele på det første kvarter i 2. halvleg... - Vi ville så gerne frem og udligne igen, så den sidste halve time blev noget hektisk. Vi spillede od frem til flere gode muligheder, men havde ikke skarpheden i den afgørende fase. FB er ikke et hold, hvor vi kan regne med at vinde, men vi arbejdede fint og som et hold, og på en god dag, havde vi også fået point...